De sidste 3 dage er gået med geocaching omkring Ventura. Klimaet er dejligt her på kysten – lunt, tørt og masser af sol.
Mandag tog vi turen omring Lake Casitas og fik prøvet at geocache igennem med jetlag. Jeg skal lige love for vi var færdige om aftenen, men det var det værd.
Tirsdag tog vi så turen langs Highway 33 op igennem LOs Padres National Forest. Det var en rolig opkørsel til 1,5 kms højde og så ned på den anden side. Der var god variation i geocacherne og masser at se på hele dagen. Det lykkedes også at blive antastet af sheriffen, der lige skulle høre om vi var ok – vi gik jo ligesom rundt og lignede nogen der ledte efter noget.
I dag onsdag skulle vi fra Ventura til Santa Clarita hvor vi vil tilbringe de næste 3 dage. Vi geocachede os gennem turen og fik gjort et godt indhug i “126 on 126″ serien. En stor del af serien ligger i områder, hvor man skal gennem frugtplantager, så vi har set på modne appelsiner og citroner og frugtplukkende mexicanere en stor del af dagen. Turen bød også på firben i hobetal samt et par slanger. Vores nye geo-motto er derfor “se dig grundigt for, før du roder efter cachen!” De gode nyheder er, at på trods af intensiv naturkontakt står flåt-tælleren stadig på nul, og ingen af os har tilsyneladende pillet ved noget giftigt.
I morgen tager vi så hul på en ny serie som “F0t0m0m” har udlagt i Lancaster. Vi skal ud sammen med en af vores geo-venner her fra USA. Hendes planer er, at vi skal snuppe hele serien på 80! caches inden frokost – om det lykkes, og hvor vi får Duracell-stikpiller til den omgang fra, får vi at se i morgen.

Så lykkedes det at komme frem.

Vores laaaange dag startede med 2 hurtige lektier…
1. Det kan betale sig at investere i ordentlige kufferter.
2. Sæt altid god tid af til tingene når du skal flyve.

Vi startede ud hjemmefra klokken 10 søndag, og vi havde da også kun kørt et minuts tid da dagens første begivenhed indtræffer – bagklappen på taxaen springer op i fart og den ene kuffert tumler hen ad vejen. Heldigvis ingen skade ud over kosmetisk. Den næste oplevelse dukker så op da taxaen lige pludselig holder i ørestaden og taxaføreren bedyrer “hmmm, har de flyttet lufthavnen” – meget betryggende. Vi havde ikke lagt mærke til hvor hun kørte hen i den tro at alle københavnere kan finde fra Lyngby til Kastrup.
Vi kom dog frem til lufthavnen i god behold, og afsted på første flyvning. Skiftede fly i Dulles, landede i LA og samlede bil op. Nu er det så lige pludselig 26 timer siden vi stod op, med 15 timers flyvning bag os.
Det skulle ikke forhindre os i at tage turens første cache over midnat Pacific time. Der var en coin der skulle smides af i ejerens cache på vejen.
Nu efter 4 timers søvn siger det jetlagged hovede at vi er færdige med at sove for klokken er jo 14:00 – suk.
Billedet er fra logningen af nattens cache.
Stina siger – hvorfor nævner du ikke turbulensen hele vejen over USA. Hmm, jeg synes jo ikke det var slemt, men det var heller ikke i stoleryggen foran mig af der nu var 10 permanente neglemærker. Det skal nævnes at kaptajnen beordrede alle incl stewardesserne siddende med bæltet spændt 80% af turen, og uddelte skidebalder til dem der vovede at rejse sig.

Så er der et døgn til vi skal afsted. Planlægning og forberedelser er overstået, det der mangler nu er at det næste døgn skal snegle sig afsted.
Vi lander i Ventura natten mellem søndag/mandag, og her tilbringer vi så en uges tid inden vi slutter os til de andre næsten 50 geocachere i L.A. weekenden efter.

Langt om længe lykkedes det os at få planlægningen på plads. Planlægningen har stået på siden efteråret, men denne uge faldt det hele i hak og billetterne blev købt.
Vi skal afsted til USA i en gruppe på små 50 geocachere, til det sydlige Californien og Nevada.
Efter hyggelig komsammen i Andst denne weekend, hvor næsten alle deltagere var tilstede, glæder vi os nu endnu mere til denne fællestur.

I grove træk, så har vi placeret os i den gruppe der vil til Palm Springs, Las Vegas og San Francisco.